Om mig

Hvem er jeg?

Jeg er uddannet mastercoach fra Sofia Manning.

Inden jeg endelig tog springet og uddannede mig til coach, har jeg i 13 år arbejdet som administrativ medarbejder i strafferetten ved Danmarks Domstole. Her igennem har jeg både erfaring og indgående kendskab til mennesker der befinder sig en vanskelig og udfordrende tid. Privat er jeg gift med Niklas som jeg sammen har to børn med. 

Min egen vej hertil har ikke været nem og ligetil. I mange år drømte jeg om et andet arbejdsliv- jeg havde følelsen af, at noget andet kaldte på mig, men jeg havde svært ved at finde ud af præcis hvad det var. Jeg havde et godt arbejde med spændende opgaver og gode kollegaer, men alligevel føltes det ikke længere som det rigtige for mig. Til sidst lykkedes det mig at få den rette hjælp og støtte til at indse, at jeg måtte og skulle noget andet i mit arbejdsliv – jeg skulle forfølge den drøm der længe havde kaldt på mig, og derfor er jeg hvor jeg er i dag, lige her hvor jeg skal være, som coach, klar til at hjælpe dig med at finde frem til, hvordan du lever dit liv til fulde.